4 gode grunde til, at du bør investere i solceller

0

Selvom et solcelleanlæg kan være en forholdsvis dyr investering, installerer flere og flere danskere solceller på deres tage. Den grønne og vedvarende energiform er en særdeles fordelagtig energiform, og det er der mange gode grunde til. Går du og overvejer, om du skal investere i et solcelleanlæg til din bolig, så læs med her og få fire gode grunde til, hvorfor du bør investere i solceller.

1.      Godt for miljøet

Som en konsekvens af de globale klimaforandringer, der i disse år sætte sine spor rundt omkring i verden, er der kommet øget fokus på vedvarende energi. Det sker i takt med, at priserne på de fossile brændstoffer stiger, og efterspørgslen på vedvarende energiformer følger trop.

Er du miljøbevidst, og ønsker du at mindske dit CO2-udslip, er et solcelleanlæg en ganske ideel løsning. Solceller mindsker nemlig CO2-udslippet markant, sammenlignet med mere traditionelle energiformer. Et solcelleanlæg er derfor en særdeles bæredygtig måde at producere energi til din bolig på. Faktisk kan en gennemsnitlig husstand reducere deres CO2-udslip med helt op til 20% ved at installere et moderne solcelleanlæg.

2.      En økonomisk god investering

Det er ikke kun miljøet, der har gavn af, at du investerer i solceller. Det har din pengepung også. Selvom et kvalitetssikkert solcelleanlæg til en almindelig familie koster omkring 100.000 kroner, bliver den store engangsinvestering på sigt til en økonomisk gevinst. Når først anlægget er installeret, har du en selvforsynende energikilde, der kan spare en familie for omkring 1.000 kroner hver måned. I de fleste tilfælde vil det derfor tage omkring 10 år at tjene solcelleanlægget hjem. Efterfølgende kan du have glæde af solcelleanlægget mange år frem, og der er derfor mange penge at spare.

3.      Øg værdien på dit hus

Undersøgelser viser, at huse med solceller ofte er nemmere at sælge end huse uden. Det skyldes sandsynligvis, at mange potentielle købere kan se de store fordele ved solceller, både i forhold til miljøvenlighed og besparelser på elregningen. I gennemsnit stiger salgsprisen på et hus med solcelleanlæg omkring tre procent, og det er bestemt værd at tage med i dine overvejelser om, hvorvidt du skal investere i solcelleanlæg til din bolig.

4.      Nyd godt af den lange levetid og minimale vedligeholdelse

Når først prisen på solcelleanlægget er tjent ind, er der efterfølgende tale om en ren overskudsforretning. Et almindeligt solcelleanlæg har en levetid på omkring 25 år, og nogle endda endnu længere. Hos mange leverandører bliver du tilbudt op til 20 års garanti på dine solceller. Ydermere kræver anlægget ikke den store vedligeholdelse, og der vil derfor være meget få udgifter på denne post.

I forbindelse med investering i solenergi er det naturligvis nødvendigt at modtage rådgivning af professionelle. Phønix Tag Energi A/S projekterer, leverer og monterer komplette solcelleanlæg, og de er derfor eksperter på området. Alle deres medarbejdere er uddannede til at beskæftige sig med solcelleanlæg i alle størrelser, både på et teoretisk og praktisk plan. Derfor er Phønix Tag Energy A/S en oplagt sparringspartner til dit solcelleprojekt.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Share.
Loading Facebook Comments ...

Leave A Reply