Alene det at træffe en beslutning om at sælge sin bolig kan være ubeskriveligt svært, men der kan også være andre udfordringer forbundet med boligsalg. Når du skal sælge din bolig, så kan (og skal) du købe forskellige rapporter. Nogle af rapporterne er lovpligtige, mens andre er valgfrie.
En energimærkningsrapport er lovpligtig, så uanset hvor travlt du har med at sælge din ejendom, så skal du have energimærket ejendommen. Det kan måske lyde meget omfattende og besværligt at få lavet en rapport, men det er det ikke, da man blot skal overlade det til professionelle fagfolk.
Hvornår er det lovpligtigt at købe en energimærkningsrapport?
Det er nødvendigt at købe en energimærkningsrapport, hvis man ønsker at sælge en bolig, som er minimum 60 kvadratmeter stor. Såfremt ejendommen er mindre end 60 kvadratmeter, fredet eller bliver brugt som sommerhus, så er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at gøre sig tanker om energimærkninger. Med udgangspunkt i førnævnte betingelser og undtagelser skal langt de fleste boliger energimærkes i forbindelse med salg.
Du har nu fundet svar på, om din bolig skal energimærkes eller ej – så langt, så godt. Såfremt du er kommet frem til, at din ejendom skal energivurderes, så skal du have bestilt den famøse rapport hos din foretrukne udbyder. Ønsker du at overlade arbejdet til en erfaren virksomhed, så køb dit energimærke her.
Hvorfor skal en bolig energimærkes?
Selvom du helst ikke vil bruge penge på at få energimærket din bolig, så skal du vide, at der selvfølgelig er visse gode grunde til, at denne form for energimærkning er lovpligtig. Det hænger sammen med, at det er vigtigt at klarlægge en boligs energimæssige stand, før boligen bliver overdraget til en ny ejer.
Energimærkningsrapporter er med til at skabe gennemsigtighed ved bolighandler, da både køber og sælger bliver klogere på boligens stand. En professionel rapport indeholder konkrete forslag til energibesparende tiltag, som kommer begge parter til gode. Du bliver med andre ord bekendt med, hvad du kan foretage dig, når du skal gøre din bolig mere energivenlig. Det er i den grad værdifuld viden, da en boligs energieffektivitet trods alt har en vis betydning for boligens værdi.
Energimærkningsrapporten giver potentielle købere et godt indblik i, hvor dyr boligen vil være i el og varme. Det er oplysninger, som interesserede boligjægere kan bruge, når de skal vurdere, hvorvidt din bolig matcher deres krav og budget.
Hvordan gør man en bolig mere energivenlig?
Alle drømmer om en energivenlig bolig, men hvad stiller man op, hvis ens nuværende energiforbrug er højere, end det burde? Du har helt overordnet to muligheder – accepter det eller skrid til handling. Skal du maksimere din boligs værdi, så kan du med fordel gøre din bolig mere energivenlig.
Energivenlighed er et emne, som de fleste boligejere kan forholde sig til, men det er ikke alle, som ved, hvad man kan gøre for at optimere boligens energimæssige stand. Du kan nedenfor læse en masse gode råd til at energioptimere en nyere eller ældre bolig:
- Få skiftet dine vinduer
- Få vurderet din boligs isoleringsevne (termografering kan give dig overblikket)
- Investér i en varmepumpe (god udnyttelse af varmeenergi fra forskellige varmekilder)
- Få monteret et solcelleanlæg
- Investér i energitag (start med at få vurderet dit nuværende tag)
Ovenstående tiltag er blot nogle af de energivenlige tiltag, man kan gøre brug af, når det kommer til energioptimering. I princippet er det slet ikke sikkert, at du behøver at få udskiftet hverken vinduer, tag eller varmeanlæg, men mulighederne forefindes. Før du sætter gang i alt for mange tiltag, bør du få lavet en energimærkningsrapport.
Prisen for den omtalte rapport afhænger som regel af størrelsen af din bolig. Er du villig til at give afkald på din bolig, så få bestilt dit energimærke og skab herigennem tillid til potentielle købere.