Klimaet er i dag et vigtigt punkt på dagsordenen, og det er med god grund. For aldrig før har vores klima været så belastet med forurening, og det truer os alle. Vil du gerne være med til at gøre en forskel og samtidig passe godt på din økonomi, så har vi alle de gode råd til dig. Vi guider dig til, hvorfor du bør sikre dig et lavt forbrug i boligen, og hvordan du nemt kan spare på dine regninger hver måned.
Spar hvor du kan
Først og fremmest vil vi alle sammen gerne passe godt på vores klima, og det er selvfølgelig en af de store årsager til, at du bør overveje dit forbrug i din bolig en ekstra gang. Men faktisk er der også andre ting, der kan være en fordel for dig, hvis du sparer hvor du kan. For med lavere regninger hver måned, så vil du også få mere luft i din økonomi.
På den måde kan du bruge flere penge på alt det, du gerne vil, uden det skal koste dig ekstra. Og så er der selvfølgelig den gode samvittighed, der følger med, når du forbruger så lidt energi som muligt.
Opvarmning af bolig
En af de muligheder du har for nemt at kunne spare en masse penge på din varmeregning, er ved at installere et pillefyr i din bolig eller i sommerhuset. Bruger du i dag et almindeligt fyr, så kører det oftest på enten olie eller naturgas. Skifter du dette ud med et pillefyr, der bruger træpiller og som skåner miljøet, så vil du kunne nedsætte din varmeretning med over 50% i langt de fleste tilfælde.
Har du derimod en fjernvarme, så skal du gribe dine varmebesparelser af på en anden måde. Rigtig mange glemmer at slukke for radiatoren, når de ikke er hjemme eller åbner vinduerne. Det betyder masser af varme, der bliver produceret uden grund. Sørg for, at du altid lukker for varmen, når du lufter ud, og at du holder varmen inde i de rum, som du gerne vil varme op.
Elregningen
Din elregning kan også løbe op i løbet af året, og på denne konto er der også penge og energi at spare. Mange lader deres TV stå på standby, og det samme gælder mange andre ting i din bolig. Men ved standby-funktionen bliver der stadigvæk brugt energi, og det koster dig altså i det lange løb.
Det samme gælder for de lamper, som du ikke får slukket løbende. Derfor skal du have øje for at få slukket på stikkontakten, så fjernsynet ikke kan forbruge energi, og så skal du slukke alle lamper efter dig, der ikke er brug for.