Derfor skal du vælge en varmepumpe

0

Skal du have ny varmeinstallation i din bolig eller dit sommerhus? Så er der flere gode grunde til at tage en varmepumpe med i overvejelserne. Også selv om det ikke er en gammel elvarme-installation, du skal udskifte. Læs med her, og bliv klogere på fordelene ved en varmepumpe.

En varmepumpe kan fås i flere forskellige versioner. Hver enkelt type har deres fordele, og deres ideelle brugssituationer.

Men uanset typen, fungerer de stort set ens. Nemlig ved at bruge varmen i enten udeluften eller jorden som et tilskud til opvarmningen. Det foregår ved at bruge et kølemiddel med et kogepunkt, der er lavere end vands. Ved hjælp af en kompressor og en fordamper-enhed konverteres energien udefra, så den kan bruges til at opvarme enten indeluften eller varme- eller brugsvandet i centralvarmeinstallationen.

Er du ikke helt afklaret med, hvilken type du skal vælge, kan du med fordel se på varmepumper online hos en forhandler, som tilbyder et stort sortiment af godkendte varmepumper.

Luft-til-luft varmepumper

Den helt klassiske luft-til-luft varmepumpe udnytter varmen i udendørsluften som et energitilskud til at opvarme boligen med el. Det gør den til en god og miljøvenlig erstatning for traditionel elvarme i den mindre bolig.

Så opvarmes din bolig med el i dag, eller vil du gerne opdatere varmen i sommerhuset, er en luft-til-luft varmepumpe den ideelle løsning. Til sommerhuset kan du samtidig udnytte muligheden for fjernstyring via en app eller simple sms-beskeder til at tænde eller tjekke status på varmepumpen over distancen.

Luft-til-vand varmepumper

Luft-til-vand varmepumper bruger varmen i udeluften som et tilskud til opvarmningen i boligens centralvarmeinstallation.

Det er særligt anvendeligt, hvis du har vandbaseret gulvvarme i din bolig. Her er fremløbstemperaturen nemlig meget lavere end i den traditionelle radiator-baserede centralvarme. Derved behøver du ikke bruge nær så meget el i tilskud til varmebidraget fra udeluften.

Luft-til-vand varmepumper kan også gøre opvarmningen af dit brugsvand mere økonomisk. Særligt hvis du i dag benytter en el-vandvarmer.

Jordvarmepumper

Jordvarmepumper fungerer i praksis på samme måde som luft-baserede varmepumper. Her hentes det udendørs energitilskud til opvarmningen bare fra jorden.

Det kræver dog, at der etableres et stort ledningsnet i jorden. Enden ved nedgravning af vandrette ledninger i hele haven. Eller ved at ledningerne skydes lodret ned i undergrunden.

Jordvarme er ideelt som erstatning for din olie-, gas- eller træpille-baserede centralvarmeinstallation, og giver lige som luft-til-jord varmepumper den største økonomiske gevinst, hvis du har vandbaseret gulvvarme i hele huset.

Tilskud til varmepumper

Netop i disse år er der et ekstra økonomisk incitament til at skifte til en af de tre varmepumpetyper, fordi du kan få energitilskud til udskiftningen. Det skal du søge om hos dit energiselskab, før du anskaffer varmepumpen. Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvor stor en energibesparelse du opnår målt i kWh.

Samtidig giver det nye, større håndværkerfradrag dig et kontant nedslag i skattebilletten. For hver enkelt voksne beboer i husstanden, som betaler til opsætningen af varmepumpen, kan få et skattefradrag på op til 25.000 af arbejdslønnen til projektet.

Køb din varmepumpe online

Vil du have din nye varmepumpe til den billigste pris, kan du med fordel købe den online på nettet.

Men vær kræsen med, hvor du handler. Webshoppen bør som minimum være e-mærket, og have både dansk adresse og et dansk telefonnummer (tjek at telefonen bliver taget), samt også gerne en chat, så du hurtigt kan få svar på dine spørgsmål.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Share.
Loading Facebook Comments ...

Leave A Reply