Vi ved godt, at vi her på siden ofte skriver om, at du skal få bedre isolering, nye vinduer, solceller på taget osv. Vi mener stadigvæk alle disse ting, men det vil ikke altid være muligt for alle at komme i gang med alle tingene, så derfor har vi lavet nogle mere simple råd, som alle kan benytte sig af.
Vi vil stadigvæk anbefale dig, at du sparer op eller låner penge til at komme i gang med alle de andre tiltag også. For i længden er det ikke særlig holdbart at have en bolig, hvor varmen fosser ud. Det er dårligt for din pengepung, og det er dårligt for klimaet.
Men vi skal alle sammen begynde et sted.
Dæk vinduesrammen til
Ok, så du har stadigvæk ikke fået skiftet dine gamle vinduer endnu. Ofte er der ikke engang dine vinduer, som er det store problem men selve vinduesrammen. Her kan der ofte komme kold luft ind. Det burde at være relativ billigt at fixe det i forhold til at skulle skifte hele dit vindue.
Men indtil du kan gøre det, kan du lægge et stykke tørt stof i dit vinduesrammen, så varmen ikke ryger ud der. Hvis du sidder opad dit vindue, vil du hurtigt kunne mærke forskellen, da der ikke kommer kold luft ind på dig.
Sluk varmen når du lufter ud
Hvis du har en ældre lejlighed eller hus, så har du højst sandsynligt ikke et godt udluftningssystem. Her er det i stedet vigtigt, at du selv sørger for at lufte ud for at holde et godt indeklima.
Mange gør det, mens deres radiatorer kører på fuld smadder. Prøv i stedet at slukke dine radiatorer og luft så kun ud i kort tid ad gangen. På den måde får du masser af frisk luft ind i din lejlighed, uden at du blot betaler ekstra mange penge i varmeregning. Grunden til at det er godt, at du lufter ud flere gange i kortere tid er, fordi du på den måde ikke skal opvarme hele boligen bagefter. Den når simpelthen ikke at miste alt varmen.
Skru ned for varmen
Ja, det er dejligt, at du ikke behøver at have meget tøj på indenfor, men det koster også kassen, at du ikke gider det. Når du har en bolig, som ikke holder så godt på varmen, så bør du skrue ned for varmen og i stedet tage lidt mere tøj på og bruge et tæppe.
Vi foreslår ikke, at du skal have vinterjakke på indenfor, men du behøver heller ikke kunne have shorts på om vinteren, når du er indenfor. I stedet så lad det være en smule koldere. Det gode er, at det faktisk også skulle betyde, at du sover bedre. Så hvorfor egentlig ikke prøve det?
Disse råd kan alle komme i gang med, så der er ingen undskyldning for ikke at få en lavere varmeregning næste gang.