
Alle danskere får tilført varme til deres bolig. Det gælder både for helårs-, fritids- og sommerhuse. Varmen tilføres enten ved fjernvarme, centralvarme eller med varmepumper. Hvad mange danskere ikke ved er, at man på en simpel og nem måde kan søge om at få et energitilskud, når man udskifter sin varmeforsyning på en energibesparende måde.
Helt konkret er energitilskuddet et tiltag, som hører under energispareordningen, der blev fremsat tilbage i 2009. Formålet med energitilskuddet er at få energiselskaber til at motivere private til at installere energibesparende foranstaltninger i deres hjem. Det betyder som privat, at man ved at skifte over til mere energibesparende enheder kan hente mærkbare skattefrie energitilskud.
Sagt med andre ord har du mulighed for at få penge for at give besked om, hvad du opnår ved eksempelvis at installere en varmepumpe i dit hjem.
Hvilke energibesparelser er berettigede?
Der er en lang række af energibesparende enheder, som er berettigede til energitilskud. På internettet kan du nemt finde information om, hvilke enheder som falder inden for kategorien. Men for at nævne nogle få tæller udskiftning af gamle vinduer med nye energiruder, installering af solcelleanlæg, isolering af vægge og lofter, udskiftning eller energioptimering af radiatoranlæg og udskiftning eller optimering af eksisterende varmekilder – eksempelvis en varmepumpe.
Mange hårde hvidevarer har energimærker. De hedder typisk A+++. Disse giver ikke mulighed for tilskud. Dog er der penge at hente, hvis du går og overvejer at skifte dine halogenpærer ud med LED.
Et konkret eksempel
Stort set alle forhandlere af varmekilder indgår i et samarbejde med et energiselskab. Mange af forhandlerne tilbyder, at du lægger en ordre hos dem, hvorefter de modregner tilskuddet for dig direkte i ordren. Med andre ord skal du ikke bryde hovedet med at skulle udfylde en lang række af formularer og dokumenter. Du kan trygt stole på, at forhandleren udfører arbejdet for dig, så du får det tilskud, som du er berettiget til.
Hvis du eksempelvis køber en varmepumpe, gør du i samme omgang forhandleren opmærksom på, hvilken opvarmningsform du har på indeværende tidspunkt. Energitilskuddet bliver så fratrukket direkte. Vigtigt at være opmærksom på er dog, at det er købers ansvar at overholde reglerne for at søge energitilskud. Der kan f.eks. kun søges ét tilskud pr. adresse. Derudover skal din bolig leve op til en række vilkår, før du kan ansøge om energitilskud.
Vilkårene vil blive uddybet i nedenstående afsnit.
Vilkår for tilskud
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en række af vilkår, som skal være opfyldt, før du er berettiget til at ansøge om energitilskud. Langt hen ad vejen omhandler vilkårene størrelsen på det hus, der er tale om. Således er alle boliger over 80 kvadratmeter, som er registreret som stuehus, parcelhus, rækkehus, dobbelthus og tofamiliehus, berettiget.
Der gives også tilskud til sommer- og fritidshuse, som er over 50 kvadratmeter. En anden betingelse for at få energitilskud er, at din nuværende varmekilde enten er gas, olie, el eller biomasse. Tanken med energitilskuddet er netop at få dig til at erstatte din nuværende varmekilde med en mere bæredygtig og energivenlig en af slagsen.
Der gives ikke tilskud til kolonihaver.
Alle vilkår og betingelser er tilgængelige på internettet. Du kan derfor nemt finde relevant information vedrørende energitilskud, hvis der er noget, som fremstår uklart, eller noget, som du gerne vil have uddybet.