Hvad du skal overveje, før du renoverer

0

De fleste boligejere går og drømmer om at fikse et eller andet ved deres hjem, men for mange kommer ideerne ikke videre end til tegnebrættet. Der er mange faktorer, der kan sætte en stopper for boligdrømmene, og der er ikke noget at sige til, at nogle finder processen så overvældende og uoverskuelig, at de vælger at leve med manglerne i deres bolig i stedet for at udbedre dem. I denne guide giver vi dig nogle tips til, hvad du skal tænke over, før du hopper i arbejdstøjet.

Fra drøm til virkelighed

Før du går i gang, skal du vide, hvad du vil opnå. Det lyder måske indlysende, men det kan hurtigt blive dyrt, hvis du ændrer din idé for mange gange i løbet af byggeprocessen. Ændringer kan betyde dobbeltarbejde eller spild af materialer, og det påvirker alt sammen regnskabet for byggeriet negativt. Dernæst er det en god idé at lave et budget for projektet, hvor du gør op med dig selv, hvor mange penge du vil bruge, og hvor du tager et smut forbi byggemarkedet og undersøger, hvad materialeomkostningerne kan løbe op i.

Tag imod gode råd og vejledning

Hvis du ikke er en erfaren håndværker, kan det være en stor hjælp at alliere sig med en byggesagkyndig, så du er sikker på, at planlægningen af byggeriet er i overensstemmelse med lovgivningen. Det nytter jo ikke noget at færdiggøre et byggeprojekt, som du efterfølgende bliver nødt til at lave om, fordi det ikke er udført korrekt. Derfor skal du ikke være ked af at spørge om hjælp, snarere tværtimod.

Gør-det-selv

Dette punkt hænger i høj grad sammen med budget-posten. Det giver lidt sig selv, at budgettet ser vidt forskelligt ud, alt efter, hvor meget af byggeriet du selv kan lave. Hvis du laver det meste, sparer du udgifter til håndværkere. Omvendt tager projektet med stor sandsynlighed længere tid, hvis du klarer det selv efter arbejde og i weekender. Det tærer på kræfterne, når man aldrig rigtig har fri, og uden håndværkerhjælp er du selv ansvarlig for, at alt opbygges korrekt og at sikkerheden er i orden.

Få professionel hjælp

Nogle projekter kræver hurtig afslutning, såsom udskiftning af tag og vinduer, og derfor kan det være svært at klare, hvis man kun har tid til at arbejde på det nogle timer hist og her. Hvis renoveringen kræver, at du hyrer flere forskellige håndværkere, kan det til gengæld være besværligt at koordinere, så de ikke render i vejen for hinanden, og du skal altså holde styr på dine aftaler med dem hver især. Begge metoder har altså fordele og ulemper, og det kommer an på både dine evner, økonomi, tålmodighed og dit energiniveau, hvilken løsning, der passer bedst til dig.

En enklere løsning

De problemer, du kan rende ind i, hvis du hyrer et traditionelt håndværkerfirma til at udføre et projekt i dit hjem, behøver du ikke bekymre dig om, når det kommer til rope access firmaet Sky-Work. Rope access, eller erhvervsklatring, som det kaldes på dansk, går kort fortalt ud på at udføre håndværksmæssigt arbejde i højden ved hjælp af reb. Derved spares udgifter til lifte og stilladser – noget, der ellers kan veje tungt på budgetposten og tage lang tid. Sky Work kan udføre arbejde indenfor næsten alle håndværksfag, og derfor slipper du for at hyre forskellige firmaer til opgaven. Hvis dit renoveringsprojekt foregår højt oppe på en bygning, er det derfor værd at overveje, om Sky-Work kan løse projektet smartere, end en konventionel håndværkerforretning har mulighed for.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Share.
Loading Facebook Comments ...

Leave A Reply