Computeren er uundværlig for de fleste. Hvad enten man bruger sin computer til arbejde, planlægning, surfing på nettet, gaming, læse artikler eller online shopping, så er computeren en del af processen. Dog er computere også en af de typiske strømslugere i de danske hjem. Derfor kan det være relevant at se på hvordan man undgår at en PC eller Mac bruger mere strøm end højest nødvendigt.
Drop pauseskærmen
Pauseskærme får din computer og skærm til at bruge mere strøm, da den holder skærmen tændt og i gang med animationer. Over kort tid er det ikke et problem, men over lang tid, måske årevis bliver det til meget spildt strøm som du betaler for men ikke får noget nævneværdigt ud af. Overvej derfor at deaktivere pauseskærmen og i stedet blot få skærmen til at gå i standby-tilstand som næsten ikke bruger noget strøm.
Skift strømindstillingerne
I din computers strømindstillinger kan du nemt ændre i flere indstillinger som har indflydelse på din computers strømforbrug. Eksempelvis hvornår skærmen og selve computeren skal gå i standby-tilstand. Sæt den til et tidsinterval som du kan leve med, f.eks. efter 10 minutter uden brug. På den måde sparer du en masse strøm. Standby-tilstanden slukker ikke computeren, men stopper blot en række processer, herunder en række strømkrævende processer. Det er nemt og hurtigt at starte computeren op fra standby-tilstand, blot ved at taste på en vilkårlig knap på tastaturet.
I strømindstillingerne kan du på mange computere ligeledes vælge mellem optimeret eller balanceret strømindstillinger. Balanceret er her en mere strømbesparende løsning.
Sluk computeren når du ikke skal bruge den
Du bør slukke din computer og skærm helt, når du ikke bruger den. Dvaletilstand er også udmærket, men at slukke helt er bedst. Din computer har desuden godt af at blive slukket jævnligt.
Hold styr på dine programmers strømforbrug
Nogle computer-programmer bruger mere strøm end andre. Det kan skyldes at de reelt har brug for mere strøm, eller at de måske er uopdaterede eller decideret dårligt programmerede. Du kan på din computer tjekke hvilke programmer der lige nu benytter mest computerkraft og derfra foretage justeringer. Et interessant eksempel er Google Chrome der af mange årsager er en fantastisk internet browser, men som samtidigt har en tendens til at bruge mange af computerens ressourcer (og dermed meget strøm). Er du Chrome-bruger, bør du minimere antallet af åbne tabs og installerede tilføjelsesprogrammer.
Opgrader din computers hardware
Har du en ældre computer har den muligvis en HDD-harddisk. Det er en ældre type som fungerer mekanisk, hvilket både er langsommere, skrøbeligere og ikke mindst mere strømkrævende end de nyere SSD-harddiske.
Derudover får alle bærbare computere behov for at få skiftet batteriet efter nogle år. Såfremt din bærbar har nogle år på bagen, vil et batteriskifte uden tvivl både gøre din bærbar hurtigere og optimere strømforbruget. Et gammelt batteri mister ofte en del af strømmen uden den reelt bliver brugt, hvilket bare er penge ud af vinduet. Såfremt du har brug for at få opgraderet din computers hardware, bør du tage kontakt til en god computer reparatør.