For de fleste førstegangs købere er et boligkøb et af livets helt store investeringer. Der er mange faktorer der gør sig gældende, når man ser efter en ny bolig. Beliggenhed, kvarteret, distancen i forhold til forskellige steder, omkringliggende børneinstitutioner, mv. Dog er det især prisen der for de fleste kan være den helt afgørende faktor, der yderligere kan skræmme den enkelte køber.
Så meget kan du spare
Der kan være en stor mængde penge at spare på månedlig basis, hvis man vælger at se på andet end boligens pris. Faktisk viser en undersøgelse fra Danske Banks boligportal Sunday, at to huse der prissat til det samme beløb, kan varierer op til 4.000 kroner i månedlige udgifter. Forskellen på de månedlige udgifter kan endda være forskellige for boliger i samme kvarter og område, viser tallene.
Undersøgelsen fra Sunday viser, at det er udgifterne til eksempelvis grundskyld, ejendomsværdiskat, husforsikring, renovation, el, vand, varme og vedligeholdelse der tilsammen gør de store forskelle. Yderligere viser undersøgelsen, at udgifterne til disse kan være meget forskellige afhængigt af, hvor i landet man vælger at slå sig ned.
De penge man kan spare, er penge man kan vælge at bruge på rejser, bil, oplevelser eller betale lånet af. Derfor kan det sagtens betale sig, at se efter hvilke udgifter huset har, før man træffer den endelige beslutning. Er du i tvivl om, hvordan en proces for køb af hus ser ud, så se mere på linket.
Et godt råd fra en boligadvokat
Et godt råd kan være, at man ser på de udgifter der muligvis kan gå til vedligeholdelse af boligen. Det anbefales af Jesper Graff fra Boligadvokat24, at man ikke kun ser på den pris huset er sat til, men også ser på selve boligen.
Vælger man kun et hus baseret på den prissatte værdi kan man risikere, at investeringen går i vasken, og man står til at tabe flere penge end først antaget. Som ved hver en investering handler det om, at se på investeringen på længere sigt. Hvilket materiale er huset bygget af? Hvilke skadevoldende organismer, som svamp, er der risiko for at huset bliver ramt af? Kan man selv stå for nogle af vedligeholdelses bebyggelserne, eller skal man hyre en håndværker? Dette er blot nogle af de spørgsmål der kræver svar, inden man underskriver købsaftalen.
Nogle vælger helt at nedrive gamle boliger, da det bedre kan betale sig, at opbygge noget selv, og spare penge på længere sigt. Det kan ikke altid betale sig, at istandsætte ældre ejendomme, udtaler boligadvokaten.
Det er ikke kun boligens tilstand og byggeår man kan se på, det er ligeså relevant at undersøge boligens ejendomsskat. Ejendomsskatten, eller grundskylden det også kaldes, er den skat du betaler den enkelte kommune, som boligen befinder sig i. Denne udgør et sted mellem minimum 16 promille og 34 promille af grundværdien, skriver Bolius.dk
En udgift skiller sig ud
Ser man på den lange bane og alle de udgifter der følger med et boligkøb, samt alle de udgifter der dukker op efter overtagelsen, er der især én udgift, der kan vise sig at være at den mest bekostelige. Prisen for fjernvarme kan varierer med hele 1.600 kr. per måned alt efter hvor i landet man har valgt at slå sig ned.
Faktisk er det boligens energimærke, der kan gøre de helt store forskelle på, hvorvidt man sparer 4.000 kr. om måneden, eller kun 1.000 kr. Der er store forskelle på, hvorvidt boligen har energimærket A eller D. To identiske ejendomme kan have to vidt forskellige udgifter, alt efter hvor meget der er blevet investeret i varmeudledning og energimærket.
Beregningerne fra Danske Banks boligportal Sunday viser, at en gennemsnitlig dansk bolig har udgifter for cirka 6.350 kroner om måneden, det er uden lån, afdrag og renter.