Undgå store energitab ved at vedligeholde dit tag

0

Alle boligejere ved, at der er meget arbejde forbundet med det at have et hus. Boligen skal passes, plejes og vedligeholdes, så det ikke forfalder, og dette gælder selvfølgelig også taget. Et nedslidt tag er nemlig et tab på energiregningen og kan få store økonomiske konsekvenser. For én ting er, at et dårligt vedligeholdt tag ser træls ud og giver hele huset et skummelt og faldefærdigt udtryk. En anden ting er, at du risikerer fugtskader og andre alvorlige problemer, hvis du ikke passer på dit tag. I denne guide ser vi på, hvad du skal gardere dig imod, og hvordan du bedst muligt holder din bolig i topform.

Derfor skal taget passes

Det er vigtigt at vedligeholde taget af samme grund, som det er vigtigt at børste tænder: det forebygger skader, og på den lange bane kan det spare dig for mange dyre reparationer, hvis du ved hvordan du passer på dit tag. Hvis dit tag bliver utæt, så kan det både medføre forhøjet energiforbrug og energitab. En anden grund til at sørge for, at taget altid står knivskarpt, er, at et velholdt hus simpelthen er rarere at komme hjem til end en bolig, der ser uhumsk og nedslidt ud. Det vil med garanti øge din generelle glæde ved dit hus, hvis det er ordentligt vedligeholdt.

Det skal du gardere dig imod

Mange boligejere oplever, at det er svært at holde taget frit for mos og alger. Men man må ikke give op, for netop mos og alger kan – i hvert fald i større mængder – være skadeligt for dit tag. Mos på taget er primært et problem, fordi det danner rødder, som trænger ned i taget. Dette skaber små sprækker i bl.a. tagsten, hvorigennem vand og fugt kan trænge ind. Mos kan som regel fjernes med en almindelig blød kost og noget vand.

Læs også: Sådan fjerner du alger og mos på egen hånd

Også alger kan i værste fald medføre fugtskader. Alger trives godt i fugtige omgivelser, og de er selv med til at holde på fugten. Det betyder, at en algebestand vokser hurtigere og hurtigere, i takt med at området bliver fugtigere og fugtigere. Derfor skal du reagere hurtigt for at bremse udviklingen, hvis du opdager, at der er kommet alger på dit tag.

Det danske klima er ideelt for alger, og det kan næsten ikke undgås, at de angriber dit tag, din terrasse eller din facade. Derfor kan du med fordel foretage en algebehandling af taget en gang om året for at holde algebestanden nede. Igen må det understreges, at det på den lange bane betaler sig at tage algeangrebet i opløbet ved eksempelvis at gentage algebehandlingen regelmæssigt.

Sådan bør du IKKE gøre

Netop fordi alger er en så inkarneret del af det danske klima, findes der en lang række råd og husmandstips, der handler om bekæmpelse og forebyggelse af alger. Det er dog langt fra dem alle, du skal lytte til, hvis dit tag er angrebet af mos eller alger. F.eks. bør du aldrig forsøge at rense taget med en højtryksrenser. Dette vil i de fleste tilfælde resultere i, at taget lider skade, hvilket selvfølgelig ikke er ønskværdigt. Det må også frarådes at forsøge at behandle taget med eddike, da dette ligeledes er hårdt for taget og tilmed ulovligt, da eddike ikke er godkendt som ukrudtsbekæmpelsesmiddel.

Hvis du vælger at kaste dig over vedligeholdelsen af taget selv, er det naturligvis også vigtigt, at du tager højde for sikkerheden og f.eks. ikke kravler derop, når det er vådt eller blæsende. Som et alternativ til selv at stå for vedligeholdelsen, kan du også vælge at få det gjort af en fagmand. Det, der er vigtigt, er, at du tager dit tag seriøst og reagerer hurtigt, hvis du opdager, at det har taget skade eller på anden vis trænger til en kærlig hånd.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Share.
Loading Facebook Comments ...

Leave A Reply