Varme

0

Varme er en helt essentiel del af enhver hustand i dagens Danmark. Specielt om efteråret og vinteren er det vigtigt, at man kan opretholde et anstændigt indeklima og temperatur, så husets beboere ikke bliver syge. Der er imidlertid forskellige måder at skaffe varme på. Nogle mennesker får deres opvarmning gennem et almindeligt oliefyr, mens andre får det igennem brændeovne. Regningen til opvarmning kan dog være dyr, hvis man enten blot har sine radiatorer på fuld styrke, eller hvis man har en dyr opvarmningstype af sit hus. I den forbindelse findes der dog fordelagtige løsninger til spare en masse penge på den årlige regning: man kan f.eks. få installeret et jordvarmeanlæg og/eller en varmepumpe i sit hjem.

Jordvarmeanlæg

Et jordvarmeanlæg består primært af to dele: en jordslange, som graves ned nær hustanden (for det  meste i haven), og en varmepumpe, som installeres indendørs i hjemmet, hvor det typisk placeres i bryggerset. Foranstaltningen fungerer således, at når solen skinner, så opvarmes jorden med en mængde energi, som lægger sig i de øverste lag af jordoverfladen.

Jordslangen bruges i den sammenhæng til at trække den lagrede energi ud af jorden. Herefter transporteres energien via en speciel væske ind til varmepumpen i huset, som i sidste ende konverterer den indkommende varme til en højere temperatur, der passer til husets radiatorer, vandhaner eller gulvvarme for den sags skyld.

Et jordvarmeanlæg er som sagt en fremragende investering, hvis du gerne vil spare lidt penge på regningen til opvarmning hvert år. Det koster dog lidt at anskaffe sig, men til gengæld er det en af de mest sikre investeringer, som du kan lave på lang sigt, da du uanset hvad vil tjene pengene ind igen i løbet af kort tid.

Faktisk kan du meget nemt spare lidt over halvdelen på din varmeregning, fordi anlægget i meget høj grad udnytter den passive energi fra solen, som ellers bare ville have ligget opmagasineret i jordens overflade. Jordvarmelæg er ligeledes en udstrakt hånd til miljøet, da det nedsætter din husstands CO2-udslip med helt op til 50-75 % om året, hvis du udskifter dit gamle oliefyr eller lignende.

En yderligere fordel ved et jordvarmeanlæg er, at det ikke kræver nogen oprigtig vedligeholdelse. Det eneste, som skal tilses én enkelt gang om året er det lille filter, som sidder i  pumpen, hvilket kan gøres ekstremt hurtigt og nemt.

Varmepumper

En varmepumpe er en anden fremragende måde at skaffe ekstra billig varme til din husstand på. En varmepumpe fungerer ganske enkelt ved, at den omsætter luftens naturlige varme til en højere temperatur, hvorefter denne varmeluft sendes ud i din bolig.

Varmepumper er effektive, hvis du føler, at du mangler ekstra varme i dit hus og derudover gerne vil spare lidt på elregningen. Pumpen bruger ganske vidst strøm, men dette kompenseres der for ved, at pumpen producerer tre gange så mange kWh i varmeenergi, som den bruger i kWh-strøm. Der findes hovedsageligt to typer af varmepumper: luft til luft og luft til vand.

En luft til luft varmepumpe anvender som tidligere beskrevet luft af lavere temperatur til at producere luft af højere temperatur. En sådan pumpe er mest velegnet til mindre hustande (f.eks. sommerhuse), hvor man kun befinder sig en gang imellem og derfor skal bruge et hurtigopvarmet rum, hvor man samtidig slipper for fugt. Yderligere fordele ved luft til luft varmepumper er, at de er billige at anskaffe sig og nemme at installere, ligesom de heller ikke kræver nævneværdig vedligeholdelse.

En luft til vand pumpe anvender luft til opvarmning af vandet i husets radiatorer, gulv og forbrugsvand. En luft til vand varmepumpe kan, i modsætning til luft til luft pumpen, anbefales til huse, som er beboede hele året rundt og en del større rent arealmæssigt. De koster lidt mere at anskaffe og installere, men til gengæld giver de også en større besparelse pr. år end luft til luft pumper, som vi primært vil anbefale til mindre fritidshuse.

Alt i alt er der dog ingen tvivl – en varmepumpe og/eller et jordanlæg af enhver art kan spare både dig og naturen for mange ressourcer i det lange løb, så derfor er der ingen undskyldning for at få bestilt en af disse fremragende produkter i en fart!

Mere information kan du eventuelt finde på energitjenesten.dk eller du kan læse hvordan varmeforbruget bliver udregnet i energimærket.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Share.
Loading Facebook Comments ...

Leave A Reply